Ørbæksvej 32, 2970 Hørsholm, Tlf.: 45860632 
 
  Pædagogisk profil
 
Det vil vi i Selmers Børnehus

Pædagogikken
Billede 2 Billede 3 Billede 4

Vores pædagogiske linje har ikke noget navn. Vi er en gruppe meget forskellige mennesker, som gennem faglig diskussion og samarbejde skaber en hverdag, som vi sammen kan stå inde for.

Vi lægger vægt på:
- At barnet oplever tryghed og omsorg.
- At barnet udvikler selvtillid og selvværd.
- At barnet bliver selvhjulpent.
- At barnet lærer at være ærlig, ansvarlig og tolerant.
- At stimulerebarnets udvikling og evner efter behov.
- At huset skal være så åbent, at børnene kan bevæge sig frit mellem rummene.
- At børn og voksne respekterer hinanden og omverdenen omkring os.
- At barnets udeliv prioteres højt.
- At skabe et godt forældresamarbejde med åbenhed og fælles ansvar.

For os er det vigtigt, at børn og voksne respekterer hinanden og omverdenen omkring os, og derfor vægtes en god og behagelig omgangstone højt, f.eks. at forældre og medarbejdere siger godmorgen og farvel til hinanden og børnene.
Grundlaget for alt arbejde i Børnehuset er tryghed og omsorg. Når vi planlægger det pædagogiske arbejde, er vi derfor meget opmærksomme på børnenes egne ressourcer og kompetencer. Vi ved, at selvtillid kommer gennem at føle sig god og uundværlig i praktiske og sociale sammenhænge, og vi arbejder ud fra, at et godt selvværd kommer gennem personlig og følelsesmæssig succes. I det daglige arbejde bestræber vi os på, at børnene bliver selvhjulpne. Gennem dialog med barnet, støtter vi det til at kunne f.eks. tage tøj af og på, gå på toilettet, vaske og tørre hænder, klare konflikter med andre børn, og til at barnet kan henvende sig til alle voksne.

Lege og aktiviteter inde og ude.

Leg er liv, og børn lærer og udvikler sig gennem leg. Derfor har vi i Selmers Børnehus valgt at prioritere legen højt, både inde og ude. I legen skal børnene kunne fordybe sig og glemme omverdenen. Børnene bearbejder deres virkelighed, og de får afløb for følelsesmæssige oplevelser, som de har svært ved at forstå. De oplever samvær som indeholder både glæde og vrede.

Et åbent hus.

Vi er et åbent hus, og vores børn leger på kryds og tværs med hinanden, og vi ønsker at blive betragtet som en helhed. Der planlægges aktiviteter på tværs i huset og mange af aktiviteterne vil foregå i aldersopdelte grupper. Dog vil døren imellem vuggestue og børnehavegrupperne være lukket på tider af dagen, hvor vi skønner, at der er brug for roligere forhold. Gang og garderobe er hovedfærdselsåren gennem huset. Derude er der mulighed for små lege, snak i krogene og hygge, så alle kan færdes trygt derude.




Forældresamarbejdet.

Vi tilstræber et forældresamarbejde med åbenhed og fælles ansvar gennem daglig dialog og skriftlig kommunikation samt information ved opslag og skriftlige meddelelser.

Barnets trivsel afhænger ikke kun af vores indsats i institutionen. Samarbejdet med jer som forældre har stor og vigtig betydning, og derfor er det nødvendigt, at I er klar til at dele glæder og bekymringer, som er relevante for jeres barns trivsel.
Forældre og børn skal respektere, at personalet i Børnehuset er ansat til hele huset.
For at dække institutionens åbningstider, har alle medarbejdere skiftende arbejdstider, derfor kan det ikke altid være den samme person, der modtager dit barn hver dag.

Sidst opdateret 9. februar 2017