Ørbæksvej 32, 2970 Hørsholm, Tlf.: 45860632 
 
  Almindelig dag
 

En almindelig dag i Selmers Børnehus.
Billede 2 Billede 3 Billede 4

Kl. 7.00 - 9.00:
Børnehuset åbner op og vi samles alle på Blomsterstuen.
Forældre og børn skal respektere, at personalet i Børnehuset er ansat til hele huset. For at dække institutionens åbningstider, har alle medarbejdere skiftende arbejdstider, så derfor kan det ikke altid være den samme person, der modtager dit barn hver dag.
Meddelelser, som vedrører den enkelte familie (fx hvem der henter, fridage, sygdom m.v.), kan gives til en hvilken som helst voksen i huset.

Kl.9.00 - 9.30:
Alle børn er nu kommet medmindre andet er aftalt (giv altid besked, hvis dit barn kommer senere end 9.30, gælder også vuggestuebørn).

Vuggestuebørnene holder samling på deres stue ca. kl. 9.00 til 9.30. I det tidsrum vil de derfor meget nødigt forstyrres.

Kl. 9.30 - 11.00:
Aktiviteter af forskellig karakter - ofte tilpasset årstiden. Det kan være kreativ udfoldelse, skovtur, ture, sang, højtlæsning, bevægelseslege, indlæring ved hjælp af pædagogisk materiale, leg på legepladsen eller indendørs leg.

Kl. 11.00 - 12.00:
Frokost hvor de medbragte madpakker spises. Vuggestue- og børnehavebørn lægges til at sove efter behov.

Kl. 12.00:
Uanset vind og vejr er børnene ude at lege på legepladsen.

Kl. 14.00:
Der spises medbragt frugt og læses historie. Herefter er der igen leg og andre aktiviteter.
Henter du dit barn i dette tidsrum, må du derfor gerne være opmærksom på ikke at forstyrre. Det er et tidspunkt, hvor vi læser højt eller taler om emner eller aktiviteter, der er aktuelle på stuen.

Kl. 16.00 - 17.00:
I løbet af det tidsrum, samles vi på en stue afhængig af børneantallet.

Kl. 17.00:
Børnehuset lukker. ( FREDAG DOG KL. 16.30 )

Generelt for hver dag: Meddelelser, som vedrører den enkelte stue (fx mødetider, ture og fødselsdage), kan ses på stuens tavle, i dokumentationsbogen kan læses om, hvad børnene på stuen har lavet i dagens løb og hvilken kompetance gruppen primært har arbejdet med.

Børnene skal have spist morgenmad hjemmefra. I tidsrummet 7.00 - 7.30 kan der, hvis det er nødvendigt, medbringes en lille madpakke, som barnet ved egen hjælp kan spise.

Sidst opdateret 3. oktober 2013