Ørbæksvej 32, 2970 Hørsholm, Tlf.: 45860632 
 
  Æstetisk børnemiljø
 
Det æstetiske børnemiljø i Selmers Børnehus

Det æstetiske børnemiljø (de fysiske rum inde og ude). Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, samt oplever stedet som inspirerende, motiverende og udfordrende. Det æstetiske miljø handler om, hvordan udformning, indretning og udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børns oplevelser og handlinger. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene får lyst til at udfolde sig og lære.

 

Overordnet mål

Husets indretning skal tilgodese muligheder for forskellige typer aktiviteter og leg, der kan medvirke til den sociale, sproglige, motoriske og individuelle personlige udvikling.

Alle rum udnyttes til børnenes aktiviteter.

Kælderens rytmik/ rum og værksted anvendes til fysisk udfoldelse og kreative aktiviteter.

Legetøj, spil, puslespil og kreative materialer, såsom papir, saks, farver og lim skal være tilgængeligt. Der er dog forskel fra børnehaven til vuggestuen.

Der er gode ergonomiske forhold, og der skal være et godt indeklima.

Der skal være orden/ryddeligt og der skal ryddes op inden- og udenfor hver dag.

På legepladsen skal der være forskellige ”rum/haver” til leg, og der skal være steder, hvor der er mulighed for ro og fordybelse.

På legepladsen skal der være natur, hvor smådyr lever og børnene har mulighed for at studere dem.

Legepladsen skal være indrettet, så det er muligt at styrke den motoriske udvikling efter alder.

Der skal være naturmaterialer, forskellige køretøjer og udendørs legetøj til børn i alderen 1 til 6 år.

Sikkerheden på legepladsen tjekkes flere gange årligt af fagfolk.

 

Delmål

At vi lever op til de beskrevne delmål, der er beskrevet under det fysiske miljø inden– og udenfor.

At forhaven og indgangen ser indbydende ud.

At være opmærksom på, hvor mange kreative produkter der udstilles på en gang, da vore fysiske rammer ikke er specielt store og det kan komme til at virke overvældende i forhold til æstetikken i rummene.

At der såvel ude som inde er planter/blomster tilpasset årstiden.

At der i vinterhalvåret bydes velkommen med lys i lanterne ved indgangen.

At der i forgangen er pyntet op efter årstiden/højtiden.

Der skal være en anlægs- og vedligeholdelsesplan for de fysiske rammer inden- og udenfor.

 

Hvordan vil vi kunne konstatere, at vi er på rette vej?

Vi efterlever målene.

Hvilke aktiviteter skal igangsættes for at nå målet?

Anlægs- og vedligeholdelsesplan for de fysiske rammer inden- og udenfor er på bestyrelsesdagsorden hvert halve år.

At der 2 gange om året er en forældreaften, hvor ca. 10 forældre og min. 3 medarbejdere deltager i havearbejde, småreparationer, oprydning i det kreative værksted og lignende, legepladsen m.v. fejes, der klippes og beskæres.

Kreative aktiviteter, der skal være med til at give børnene mulighed for at lege og eksperimentere. 

At der ryddes op både ude og inde hver dag.

 

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi undervejs?

Aktiviteterne er beskrevet i stuernes dokumentationsbog.

Billeddokumentation og udstilling af kreative produkter og ting der er taget med ”hjem” fra ture ud af huset.

Der kan i referater læses, hvilke beslutninger der er taget i forhold anlæg og vedligehold.

 



Sidst opdateret 10. februar 2017