Ørbæksvej 32, 2970 Hørsholm, Tlf.: 45860632 

Velkommen

Selmers Børnehus er en privat integreret institution med børn i alderen 0-6 år fordelt på tre stuer. En vuggestuegruppe med 13 børn med 0 - 2 ½ årige og 2 børnehavegrupper med 36 børn i alt med 2 ½ - 6 årige.
Vi er 11 fastansatte medarbejdere og nogle timelønsansatte vikarer. Børnehuset har sin egen bestyrelse, der er valgt efter gældende vedtægter.

Vi bor tæt ved skov, strand, by og offentlig transport og det giver os mulighed for at opleve og lære en masse uden for Børnehuset.

De fysiske rammer indendørs er ikke specielt store, men hyggelige. I kælderen er der plads til motorisk- og kreativ udfoldelse.

Vi har vandtrappe, bålplads, gemmesteder, blomster og træer og udelivet vægtes højt. I legepladsens indretning (en have til børn) er der lagt vægt på, at barnet kan udvikle sin fantasi og det har mulighed for at få kendskab til naturen, derudover er der selvfølgelig mulighed for at styrke motorikken.

 

Email: selmersbornehus@gmail.com

Telefon: 45860632